Loading resources, please wait...
Some resources could not be loaded. The page will try reloading or directing you to the last page in
seconds.
Click here to reload/go back to last page immediately
You are viewing the survey
P2100219_CANDIDATE_26
in test mode.
Current Page:
QIntro
Velkommen til Jyllands-Postens valgtest. Her kan du blive klogere på dit eget valg og samtidig hjælpe forskere på Aarhus Universitet med at indsamle vigtig viden om, hvordan valgtest bliver brugt.
Her kan du læse mere om
projektet
,
metoden
og
vilkårene
for at deltage.
VILKÅR
I valgtesten stiller vi dig nogle spørgsmål om dig selv og dine holdninger til en række politiske emner. Herefter vil du få vores bud på, hvem du er mest politisk enig med.
Dine svar vil blive indsamlet af analyseinstituttet Epinion og videregivet i anonymiseret form til forskere på Aarhus Universitet, som anvender data til at forske i borgernes brug af politiske tests. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, og forskningsresultaterne forventes at blive formidlet via akademiske tidsskrifter, konferencer og i nyhedsartikler.
Dine personoplysninger vil aldrig blive brugt til formål, der er uforenelige med forskningsformålet, og Epinion sletter oplysningerne senest tre måneder efter, at arbejdet med resultaterne er afsluttet. På den måde sikrer vi os, at din deltagelse er så sikker som muligt.
Din deltagelse er helt frivillig, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at skrive til
dpo@epinionglobal.com
, hvorefter vi sletter dine oplysninger, hvis de ikke allerede er anonymiserede.
Hvis du vil vide mere om dine rettigheder, kan du læse mere på Epinions
hjemmeside
. Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at skrive til
valgtesten@ps.au.dk
. Du kan også altid kontakte Epinions databeskyttelsesrådgiver på
dpo@epinionglobal.com
eller på telefon 87 30 95 00.
METODEN
I testen har partier og kandidater til folketingsvalget kunnet svaret på, hvad de mener om en række politiske spørgsmål.
De har skullet erklære sig meget enig, delvist enig, hverken eller, delvist uenig eller meget uenig. De har også kunnet markere, hvis et spørgsmål er særligt vigtigt for dem.
Du matches med partierne og kandidaterne ud fra to parametre: 1) om du og partierne/kandidaterne har svaret det samme på spørgsmålene 2) om du har angivet nogle spørgsmål som særligt vigtige.
Enigheden mellem dig og fx en kandidat beregnes ved hjælp af den såkaldte Manhattan-distance. Den udregner den samlede afstand mellem dig og kandidaterne på tværs af alle spørgsmål. Hvis du og en kandidat har svaret det samme på et spørgsmål, er afstanden 0. Hvis du svarer helt enig, og en kandidat svarer helt uenig på et spørgsmål, så er afstanden ca. 4.
Hvis du har svaret præcis det samme som en kandidat på alle spørgsmål, opgøres jeres enighed til 100 pct. Jo mere forskelligt I svarer, jo lavere bliver enighedsprocenten. Hvis du f.eks. har svaret præcis det samme som en kandidat - bortset fra ét spørgsmål, hvor du er helt enig, mens kandidaten er helt uenig - så ender enighedsprocenten på ca. 96 pct.
I tillæg til Manhattan-distancen bruger testen også en såkaldt saliensberegning. Det betyder, at et spørgsmål tillægges større vægt, hvis du har markeret det som særligt vigtigt for dig.
Du kan springe et spørgsmål over, hvis det ikke er vigtigt for dig, eller du ikke har en holdning til det. I så fald tæller det ikke med i beregningen.
Det er vigtigt at huske, at den beregnede enighed alene handler om de spørgsmål, der er med i testen. Der kan være spørgsmål, som er vigtige for dig, der ikke indgår i testen.
Et andet forbehold er, at ikke alle kandidater har deltaget i denne test.
✓
Jeg accepterer vilkårene
User Agent String
Browser
OS
Device
Type
CPU