Fuld demoprøve
Den fulde demoprøve ligner den rigtige kvote 2-prøve:
- Der er ca. 60 opgaver med i alt 190-200 spørgsmål fordelt på de seks kategorier.
- Du kan frit vælge, hvilken rækkefølge du besvarer spørgsmålene i - hver kategori starter med de lette opgaver og bliver sværere.
- Ubesvarede spørgsmål tæller som fejl. Vi anbefaler derfor, at du forsøger at svare – et gæt kan vise sig at være rigtigt og give point.
- Når tiden udløber, afsluttes prøven automatisk, og dit resultat beregnes.
- Du kan afslutte prøven før tid ved at trykke på det røde ✔ til slut i opgavelisten.
- Der er en tidsgrænse på 2 timer. Det kan være effektivt at fokusere på en opgavekategori ad gangen i maksimalt 20 minutter, og derefter gå videre til næste opgavekategori. – men du må selv bestemme, hvordan du bruger tiden.
Ekstra tid til Demoprøven Hvis du i forbindelse med din tilmelding til kvote 2-prøven har fået særlige vilkår i form af ekstra tid, kan du forlænge demoprøven med den ekstra tid, du har fået. På den måde får du det mest retvisende resultat af demoprøven.
På KU’s
hjemmeside kan du finde oplysninger om særlige vilkår og muligheder for forlængelse af kvote 2-prøven.
Vi anbefaler, at du tager den korte demoprøve først for at lære opgavetyperne at kende.
For at få et retvisende resultat bør du besvare prøven koncentreret uden hjælpemidler udover papir og blyant, ligesom når du sidder til selve kvote 2-prøven.
Du skal være opmærksom på, at hvis du lukker browseren, skal du starte forfra – dette vil dog ikke ske ved den rigtige kvote 2-prøve.
Når prøven starter, udtrækkes opgaverne fra en større opgavebank. Tager du prøven flere gange, vil du møde en ny rækkefølge og sammensætning af opgaver, men nogle af opgaverne vil gå igen.